DK EN

Lind Capital får nyt stærkt medlem i bestyrelsen

D. 19. december, 2017

Lind Capital A/S har på en ekstraordinær generalforsamling valgt Kim Balle som nyt bestyrelsesmedlem.

Kim Balle er tiltrådt bestyrelsen i Lind Capital A/S, og overtager pladsen efter Morten Kamp Andersen, der har været medlem af selskabets bestyrelse siden 2012. Herefter består bestyrelsen i Lind Capital A/S af formand Michael Albrechtslund, næstformand Henrik Lind, samt de to bestyrelsesmedlemmer Ulrik Fugmann og Kim Balle.

Kim Balle er 49 år, og arbejder i dag som Group CFO hos entreprenør- og ejendomsudviklingsselskabet CASA A/S. Kim Balle er uddannet civiløkonom (HD-F) suppleret med en Executive MBA. Han har tæt på 25 års ledelses- og erhvervserfaring fra finanssektoren inden for bl.a. Investment Banking, finansielle produkter, trading, risikostyring og finansiel analyse. I sin nuværende funktion i CASA A/S’s direktion som Group CFO, sidder Kim med ansvaret for økonomi, finans og IT, samt den strategiske udvikling for koncernen. I sit tidligere virke i ISS samt DLG har Kim Balle haft ansvaret for områderne, økonomistyring, finans, M&A, forretningsudvikling, enterprise risk management, samt jura og skat.

Bestyrelsesformand Michael Albrechtslund siger i forbindelse med Kim Balles indtræden: ”Kim kommer med værdifuld erfaring og viden inden for en lang række discipliner, der berører Lind Capital A/S. Selskabet er i hastig vækst og klar til næste ekspansionsfase, hvor der bliver behov for yderligere kompetencer inden for risikostyring, forandringsledelse og forretningsudvikling. Her bidrager Kim med betydelig erfaring, ligesom hans viden om kapitalforhold og procesoptimering er yderst værdifuld. Jeg ser meget frem til samarbejdet med Kim i bestyrelsen, og jeg takker samtidig Morten Kamp Andersen for en utrættelig og indsigtsfuld indsats igennem årene for selskabet. Det har været en fornøjelse at arbejde sammen med Morten, som har bidraget væsentligt til selskabets udvikling.”

For yderligere information, kontakt bestyrelsesformand Michael Albrechtslund på tlf. +45 2179 7502.

Nyheder

Her finder du de nyeste nyheder fra Lind Capital:

Læs mere

Arkiv

I vores arkiv finder du ældre nyheder fra LC:

Læs mere

Blog

Her finder du LC's online blog:

Læs mere

Copyright © Lind Capital A/S 2016