Ny formand i Lind Capital's bestyrelse

Lind Capital fik i torsdags ny bestyrelsesformand i form af Michael Albrechtslund, der har over 25 års erfaring fra finansmarkederne. Han overtager formandsposten efter selskabets stifter, Henrik Lind.

Tidligere Sparinvest direktør tiltræder som ny bestyrelsesformand i uafhængigt handelsselskab.

Formand for to selskaber

Michael Albrechtslund har fungeret som næstformand i Lind Capitals bestyrelse siden marts 2014. Han har i samme periode siddet som bestyrelsesformand i søsterselskabet Lind Capital Fondsmæglerselskab. ”Michael har fået dyb indsigt i Lind Capitals forretning i løbet af sine fem måneder i koncernen som henholdsvis bestyrelsesmedlem i Lind Capital samt bestyrelsesformand i Lind Capital Fondsmæglerselskab, der bygger på samme kompetencer og fleksible infrastruktur. Formandsskiftet kommer som en naturlig forlængelse af Michaels kendskab til Lind Capital og koncernen i det hele taget,” siger Henrik Lind.

 

Spændende udfordrer i markedet

Michael, der blandt andet har stor erfaring med strategi og compliance fra finanssektoren, ser frem til sin nye rolle i Lind Capital og udtaler: “Jeg ser frem til at fortsætte samarbejdet med den øvrige bestyrelse og direktion og glæder mig til som formand at udvikle Lind Capital i en endnu mere værdiskabende retning”.

 

Fortsætter som næstformand

Henrik Lind fortsætter som næstformand i bestyrelsen, som desuden omfatter bestyrelsesmedlemmerne Annette Lotz, der er områdedirektør i Skandinavisk Data Center, Kasper Herrestrup, der er Vice President i Lind Capitals holdingselskab Lind Invest samt Morten Kamp Andersen, der er partner i konsulentfirmaet proacteur.

For yderligere information, kontakt Michael Albrechtslund, tlf.: +45 2179 7502.

 

Fakta om Lind Capital

■ Lind Capital A/S blev stiftet i 2007 som en del af Lind Invest-koncernen.

■ Selskabet, der handler for egen kapital og risiko, anvender markedsneutrale strategier til at udnytte likviditetsog risikomæssige ubalancer i markedet.

■ I foråret 2014 stiftede Lind Invest datterselskabet Lind Capital Fondsmæglerselskab, på baggrund af søsterselskabets succes med at generere afkast på markedsneutrale strategier.

News

Here you will find the latest news from Lind Capital:

Read more

Annual reports

Here you will find Lind Capital's annual reports:

Read more

Copyright © Lind Capital A/S 2016