DK EN

Software Developer – Nyuddannet

Kickstart din karriere som softwareudvikler og grib muligheden for at være med til at skabe software af høj kvalitet i et team-orienteret og innovativt miljø i hjertet af Aarhus C

 

Vores udvikler-team har vokseværk
Teknologi og udvikling er hjørnesten i vores forretning, og vi er afhængige af, at vores softwareudviklere udvikler og tilpasser software i samarbejde med øvrige teams for at opnå de bedste løsninger til internt brug. Vi søger derfor en kompetent Software Developer til vores voksende udvikler-team, der har mod på at løse spændende udfordringer og skabe komplekse løsninger af høj kvalitet, og som samtidig ikke er bange for at tænke innovativt og kreativt.


Et job med fokus på udvikling

At udfordre er en del af vores DNA. Det gør sig også gældende i software-afdelingen, og det er derfor vigtigt, at du i jobbet som Software Developer tør stille spørgsmålstegn og udfordre løsninger. Vi har ingen eksterne kunder, men har i stedet fokus på udvikling, der skaber værdi for kollegaerne. Det betyder, at du forholdsvis hurtigt vil se dit arbejde i aktion og de systemer, du er med til at udvikle, sikrer at virksomheden får succes.

Du kommer blandt andet til at arbejde med C#, Event Sourcing, Microservices og MS SQL server. Concurrency og near-real-time processing vil være en naturlig del af din hverdag, da flere af vores systemer skal kunne håndtere store datamængder på op til 100.000 beskeder i sekundet, med millisekund latency og mange gigabyte data om dagen. Agil softwareudvikling og hurtige release cycles er en stor del af, hvordan vi arbejder som team.


Dine kvalifikationer

Som person vægter du samarbejde højt og har lyst til at være en del af et team, der konstant fokuserer på at dygtiggøre sig inden for relevante teknologier og metoder. Du er ambitiøs og drives af lysten til konstant at udvikle dig. Samtidig er du ikke bange for at stille spørgsmål til det eksisterende og bidrage med løsninger til optimering af systemer og teknologier.
Du har en relevant faglig profil som datalog eller ingeniør. Du er gerne nyuddannet og brænder for at sætte dine teoretiske færdigheder inden for professionel kodning og kvalitetssikring i spil.


Vi tilbyder…

Som en del af Lind Capital vil du opleve, at der ikke er langt fra top til bund. Vi er en flad organisation, hvor der er fleksible arbejdsforhold som gør, at du kan få privat- og arbejdsliv til at passe bedre sammen. I Lind Capital er det medarbejderne, der gør forskellen. Vi ansætter skarpe folk med forskellige baggrunde og skaber den vej igennem en kultur, hvor alle gør en forskel. Vi har ingen dresscode, og du bliver en del af et uformelt miljø, hvor der er fokus på at skabe ambitiøse resultater i samarbejde med resten af organisationen. Samtidig har vi det sjovt i hinandens selskab, og sætter pris på vores ekstraordinære sociale fællesskab.


Er det dig, vi leder efter?

Så send os din ansøgning, CV og karakterudskrift via formularen under ‘Karriere’ på vores hjemmeside hurtigst muligt. Alternativt kan du sende din ansøgning og tilhørende materiale til job@lindcapital.com.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Technology, Casper Skjødt på tlf.: +45 2682 1584. Vi følger løbende op på ansøgninger, og forventet opstart er hurtigst muligt.

"Selvom man er nyuddannet, har man rig mulighed for sætte sit præg på hvordan, de nuværende ting fungerer, så længe man viser gå-på-mod og engagement".

- Anders, Software Developer

Karriere

Se vores åbne stillinger og søg via vores formular på siden her:

Læs mere

Mød vores medarbejdere

LC's grundsten er vores medarbejdere, der varetager funktioner inden for handel, IT og business operations. Her kan du møde nogle af dem:

Læs mere

What it takes

Er du en dynamisk udfordrer?

Læs mere

Copyright © Lind Capital A/S 2016