DK EN

Internship – Analytiker

Teamet du bliver en del af
I analyseteamet er der fokus på diverse forretningsvendte analyser, da teamet er med til at understøtte væksten på vores tradingfloor. Som Intern i teamet vil du opleve mulighed for at præge din egen hverdag samt at få medbestemmelse på hvilke analyser, der kan bidrage med størst mulig værdiskabelse.

 

Din hverdag
I tæt sparring med kollegaerne i teamet vil du forestå kvantitative analyser, som skal understøtte udviklingen af nye forretnings- og markedsområder. Derudover vil du, i samarbejde med traderne, hjælpe med optimering af vores nuværende trading-modeller. I praktikken kan du således forvente en meget afvekslende hverdag i en flad organisation, hvor alle bliver hørt, og hvor det forventes, at du udtrykker dine idéer og tanker, da vi sammen skaber virksomhedens succes.

 

Du
■ læser enten en kandidatgrad i finansiering, økonomi eller lign.
■ har en brændende interesse for de finansielle markeder, statistik, kvantitativ analyse og programmering
■ er innovativ, selvstændig og proaktiv samtidig med, at du er forretningsvendt med et analytisk mindset

 

Vi tilbyder…
Vi tilbyder en afvekslende hverdag i et ungt og tempofyldt miljø, der byder på store faglige udfordringer og et godt socialt fælleskab. Du vil blive en del af et åbent kontorlandskab med 40+ kompetente kollegaer og en kultur, hvor vi har fokus på innovation og samarbejde for hele tiden at udvikle vores forretning. Samtidig sætter vi pris på at dyrke det sociale på tværs af organisationen – både i det daglige og ved festlige arrangementer.

 

Er det dig, vi leder efter?
Så send os din ansøgning, karakterer og tilhørende materiale via formularen under ‘Ledige stillinger’ her på hjemmesiden hurtigst muligt. Forventet start er februar 2019, men kan tilpasses den rette kandidat. Praktikperioden forløber sig over ca. 5 måneder og vil være på vores kontor i hjertet af Aarhus C.

Spørgsmål til stillingen kan rettes til Director, Head of Trading, Henrik Tveteraas på tlf.: + 45 5360 7078. Vi følger løbende op på ansøgninger.

 

Eksempel på hverdagen som Intern:
Kl. 08.00: Du møder ind og starter med en god kop kaffe fra vores Nespresso maskine samtidig med, at du strukturerer dagens arbejde.
Kl. 08.30: Én dag om ugen er der teammøde med Analysen, hvor ugens opgaver eller projekter gennemgås.
Kl. 08.45: Du arbejder videre på din model, som identificerer handelsmønstre ifm. amerikanske IPOs
Kl. 12.00: Du spiser frokost, og herefter runder du, hvis nødvendigt, hvad du har arbejdet på med resten af teamet og får inputs til videre arbejde.
Kl. 13.00: Du bliver udfordret i bordfodbold eller Fifa2018 og vinder en juice fra Joe&TheJuice på det.
Kl. 14.30: Du fremlægger din model for US traderne samt Head of Trading og får feedback herpå.
Kl. 16.00: Dagen er slut og du noterer ned, hvad du skal huske til arbejdsdagen i morgen.

"Som Intern fik jeg en unik mulighed for afprøve mine kvantitative evner i en real-world kontekst. Jeg indgik på lige fod med resten af teamet og fik stor frihed til selv at præge opgaverne. Samtidig er kulturen unik, hvor det kollegiale forhold vægtes højt".

- Morten (Tidl. Analytiker Intern, nu fuldtidsansat i teamet.

Rekrutteringsproces

Din ansøgning


Vi behandler ansøgninger løbende, så vi hurtigt kan vende retur med en besked om, hvorvidt du inviteres til samtale. Hvis du ikke inviteres til samtale, kan vi finde på at bede om tilladelse til at beholde din ansøgning i op til seks måneder i tilfælde af, at der skulle dukke et andet relevant job op, der matcher din profil.

Første samtale


Inviteres du til første samtale, har du allerede givet et godt førstehåndsindtryk blandt de resterende kandidater. Fokus for første samtale er at lære dig bedre at kende. Derudover vil vi spørge ind til dine faglige kompetencer og din motivation for at søge jobbet. Du får naturligvis også mulighed for at stille alle de spørgsmål, du måtte have.

Anden samtale


Til den anden samtale går vi mere i dybden med de gensidige forventninger til jobbet. Typisk vil vi også præsentere en case for dig, som du skal arbejde med.
Anden samtale er også en anledning for dig til at spørge ind til de ting, som du har tænkt over siden første samtale.

Ansættelse


Tillykke! Og velkommen ombord som en del af Lind Capital.
Vi inviterer dig ind på kontoret i Aarhus, hvor vi giver hånd på et fremtidigt samarbejde, og hvor du vil underskrive ansættelseskontrakten.

Gør karriere i Lind Capital

Vores ambitiøse mind-set og engagement er de grundsten, vores succes bygger på.

Læs mere

Bliv en del af Lind Capital

Se vores åbne stillinger og søg via vores formular på siden her. Desuden kan du læse mere omkring vores ansættelsesproces her:

Læs mere

Mød vores medarbejdere

Vores medarbejdere er ambitiøse talenter inden for deres felt, de vægter samarbejde højt, og så tænker de i nye måder at optimere virksomheden generelt og formår samtidig at tilpasse sig forandring.

Læs mere

Copyright © Lind Capital A/S 2016