DK EN

Joacim


UK Trader

"Som trader er det vigtigt, at jeg kan reagere hurtigt og tør handle, når de gode muligheder viser sig."

UK Trader i Lind Capital

På en normal dag møder jeg typisk kl. 08:15 og har fri kl. 17:30. Jeg starter dagen med at læse op på markedsudviklingen fra gårsdagens luk. Efter åbningen har jeg fuldt fokus på markedet og på at få eksekveret vores handler optimalt.

Som en del af UK-teamet har jeg til opgave at eksekvere ordrer ud fra vores handelsstrategi. Dette kan være en stor udfordring på grund af for eksempel lav likviditet eller skiftende markedsforhold.

Arbejdsdagen som Trader er ofte meget hektisk, idet markedsstemningen er evigt omskiftelig. Det er derfor meget vigtigt at være opmærksom, kunne reagere lynhurtigt og turde at handle, når de gode muligheder viser sig. Det hektiske miljø, og presset det kan medføre, er dog også med til at skabe en utroligt spændende arbejdsdag, hvor der konstant er fart på.

Det bedste ved mit job her i Lind Capital er helt klart, at tingene er sat på spidsen. Der skal tages hurtige beslutninger, og det er store beløb, der handles for. Det er ofte små marginaler, vi jagter, så timingen er altafgørende. Derudover er der konstant nyheder og nye muligheder, jeg skal forholde mig til i løbet af arbejdsdagen, der derfor aldrig bliver kedelig.
Ambitiøse kolleger

I Lind Capital er alle medarbejdere virkelig ambitiøse, og de arbejder hårdt for at blive ved med at udvikle selskabet. Dette miljø og virksomhedskulturen har stor betydning for mig og resten af mit team, idet vi har højt kvalificerede ressourcer at trække på, når der opstår problemer, som vi ikke selv kan løse.

 

At være en del af Lind Capital

I LC lever vi i høj grad af nye idéer. Derfor er det meget vigtigt, at vi er åbne over for nye input og tanker. For os som tradere betyder det, at der ikke er nogle idéer eller muligheder, der er for store eller små til, at de bliver diskuteret og undersøgt.

Vi holder ugentlige møder med det formål at booste idégenereringen for at sikre den fremtidige indtjening. Når vi lykkes med noget nyt, eller når vi opnår store og gode dagsresultater, så kommer Lind Capital’s vindermentalitet i høj grad til syne. Der bliver ringet med klokken på handelsgulvet , og når det går rigtig godt, bliver det fejret med f.eks. kage eller sociale arrangementer.

Karriere

Se vores åbne stillinger og søg via vores formular på siden her. Desuden kan du læse mere omkring vores ansættelsesproces her.

Læs mere

LC som arbejdsplads

Vores åbne og lyse kontor, som ligger centralt i Aarhus, danner rammen for vores fælles hverdag i Lind Capital.

Læs mere

Copyright © Lind Capital A/S 2016