DK EN

Intern udvikling i Lind Capital

Blogindlæg af People & Communication i samarbejde med Software Developer, Rasmus Dalsgaard.

Blogindlæg d. 27. august, 2018

Som en del af Lind Capital’s medarbejderpolitik, bliver mål og udvikling løbende drøftet mellem den enkelte medarbejder og dennes teamleder. Det var under sådan en samtale, at Rasmus løftede sløret for, at selvom han var glad for sin stilling som Trader på det amerikanske marked, var der et andet fagligt område, der havde fanget hans interesse. Samtidig var de sene arbejdstimer – grundet tidsforskellen på det amerikanske marked – ikke længere en holdbar situation for ham i forhold til en fornuftig work/life balance.

I dag sidder Rasmus derfor som Software Developer i Lind Capital’s Technology team. Et skifte der har kunnet lade sig gøre, fordi både direktør, teamleder samt kollegaer har bakket Rasmus op i det noget usædvanlige skifte. Rasmus er ikke uddannet softwareudvikler. Tværtimod har han en Cand.merc i finansiering, og derfor krævede skiftet også, at han var indstillet på at arbejde ekstra hårdt for at sætte sig ind i forskellige nye systemer, programmer, kodesprog osv.

Selvom Rasmus aldrig havde kigget i en programmeringsbog, havde han erfaring med kodesprog og var bekendt med objektorienteret programmering. Det var tillært på jobbet og til dels på hans studier, hvor han havde brugt det. Det der dog virkelig rykkede noget var, at Rasmus fik Senior Manager, Kim, som mentor. I overgangsperioden fra Trading Floor til Technology holdte Kim diverse lektioner for Rasmus, og samtidig arbejdede de to tæt sammen, hvor Kim rundhåndet delte ud af sin viden. Som et resultat heraf arbejder Rasmus nu på lige fod med de resterende softwareudviklere, siden han for halvandet år siden tog springet til det nye team.

Historien om Ramus, der gik fra US Trader til Software Developer er ikke nødvendigvis unik i Lind Capital. Selvom vi er en mindre virksomhed, er det vigtigt for os, at hver enkel medarbejder trives socialt, men i den grad også fagligt i virksomheden. Det betyder, at vi har en åben og ærlig dialog med den enkelte medarbejder omkring kontinuerlig udvikling og målsætning. Som Rasmus’ historie viser, så betyder det også, at hvis man har et seriøst ønske om at prøve et nyt fagligt område af, eller har et brændende ønske om at udvide sine kompetencer inden for et felt, så er Lind Capital en virksomhed, der støtter op omkring intern rokering og udvikling.

Læs mere om Lind Capital som arbejdsplads her

Nyheder

Her finder du de nyeste nyheder fra Lind Capital:

Læs mere

Arkiv

I vores arkiv finder du ældre nyheder fra LC:

Læs mere

Blog

Her finder du LC's online blog:

Læs mere

Copyright © Lind Capital A/S 2016